Jeg arbejder med mindset, samarbejde og den personlige udvikling ved mine oplæg og til mine arrangementer, hvor jeg tager afsæt i samspillet mellem mental og fysisk styrke.
I en lang årrække har jeg på humoristisk vis formidlet performancekultur fortalt gennem arktiske ekspeditioner. Jeg har mere end 2000 nætter i sovepose bag mig. Jeg har holdt mere end 400 foredrag og skrevet bogen ”Vidder & Værdier” med et humoristiske udgangspunkt
Foredrag med Arktisk præg
Stålsat Kurs, et oplæg om motivation, selvledelse, performancekultur og mindset, fortalt gennem storslåede polarekspeditioner, hårde fysiske strabadser, ultraløb til den yderste mentale grænse og til verdens ende.
Det bliver på ski, hundeslæde, is, sne, i hård frost og med ubrydeligt kammeratskab. Hør om visioner, målsætninger og strategi i et miljø, hvor indsatsen og prisen kan have store fysiske konsekvenser. Alt sammen krydret med anekdoter fra de yderste forposter, hvor klipper, is og vilde dyr er din eneste nabo.
Iditarod Trail Invitational, 1.600km gennem Alaska, skiløbernes Mt. Everest, der står med jomfruelig sne på toppen. 1.600km gennem Alaska, der aldrig er blevet besejret.
Stjernevrimlen tændes på himmelhvælvingen, natten og kulden kommer med nådesløs styrke over Alaska. Kulden mærkes helt ind til rygmarven. Frosten bider og den sætter spor, og det er sporene jeg følger. Sporene efter polarforskerne, pelsjægerne, slædekuskene, guldgraverne og eventyrene. Sporene har ført mig og mine ski til alle lande nord for polarcirklen.
Kom med på et grønlandseventyr. 26 måneder med hunde, slæde, ski, is, sne, hård frost, storslået natur og ubrydeligt kammeratskab. Hør om mål, motivation, selvledelse og at turde følge sine mål.
Hør om drømmene, slædekørsel og det frie liv ved Slædepatruljen SIRIUS. Alt sammen krydret med levende beretninger og en enkelt skrøne fra den yderste forpost af rigsfællesskabet, hvor klipper, is og vilde dyr er din eneste nabo. Kedeligt bliver det ikke.